I det populære program ‘LEGO Masters’ er der spænding og kreativitet på programmet. Her har otte dygtige og passionerede par nemlig kastet sig ud i en intens konkurrence, hvor de dyster om at blive såkaldte LEGO Masters. I 'LEGO Masters' bliver deltagerne udfordret på deres kreativitet og byggefærdigheder, når de får lov til at boltre sig i de knap 3 millioner legoklodser. Under den kyndige ledelse af vært Victor Lander og dommer Søren Dyrhøj skal deltagerne løse en række udfordringer, der tester deres evner.
‘LEGO Masters’ er en sand hyldest til den ikoniske LEGO-klods og dens uendelige muligheder. I programmet får deltagerne nemlig mulighed for at vise deres evner, når de skal bygge med LEGO. Men det er ikke kun deltagernes byggefærdigheder, der er i fokus. Det handler også om at arbejde sammen som et team, tænke kreativt og ikke mindst håndtere presset, når uret tikker.
I modsætning til den australske og amerikanske udgave af ‘LEGO Masters’ er der ingen pengepræmie på højkant i den danske version af ‘LEGO Masters’. Vinderparret får i stedet æren af at blive bygget og udstillet som minilandsfigurer i Legoland i Billund. De tre imponerende finalebyggerier bliver også udstillet i det ikoniske LEGO House i Billund.
I ‘LEGO Masters’ bliver fantasien og kreativiteten sluppet løs, når otte hold af kreative LEGO-entusiaster skal dyste om at lave de mest fascinerende kreationer i et maraton af byggeudfordringer. Deltagerne i ‘LEGO Masters’ får eksempelvis til opgave at skabe drømmens by. I en anden udfordring skal de udsmykke et danmarkskort med ikoniske bygningsværker, seværdigheder og kendetegn – alt sammen bygget af LEGO.
Deltagerne bliver også udfordret til at bygge noget højt, hvilket kræver både teknisk snilde og en god portion kreativitet. Og hvad med udfordringen, hvor de skal bygge naturtro dyr? Dette er blot eksempler på nogle af de udfordringer, deltagerne i ‘LEGO Masters’ står overfor.
‘LEGO Masters’ er det perfekte program til hele familien. Her kan I samles om skærmen og lade jer imponere af kreative byggeudfordringer og flotte resultater. Programmet byder på masser af spænding, og det er svært ikke selv at få lyst til at finde klodserne frem derhjemme, når deltagerne forvandler helt almindelige LEGO-klodser til fascinerende kreationer.
‘LEGO Masters’ er med andre ord en underholdningsoplevelse, hvor både børn og voksne kan være med. Fantasien er i højsædet, og der er med garanti noget at blive begejstret over – uanset hvor gammel du er.
Du kan streame det populære ‘LEGO Masters’ med adgang til TV 2 Play – endda hvor og når det passer dig. Uanset om du er en ægte LEGO-entusiast, en kreativ sjæl eller bare elsker god underholdning, så er 'LEGO Masters' programmet for dig.
Faktisk har du mulighed for at streame ‘LEGO Masters’ med en valgfri TV 2 Play-pakke. Det vil altså sige, at du kan streame, uanset om du har Basis, Favorit eller Favorit + Sport. Det handler derfor bare om at finde en pakke, der passer til dig og din husstand.