De første fem år. Børnene fra "Årgang 0" er nu blevet fire år og vi ser, hvordan det er gået de små pus i 2004 og samtidig kigger vi tilbage på familiernes liv og børnenes udvikling. For Emma og hendes familie har de sidste fem år været præget af meget arbejde og stress. Emmas far har arbejdet hårdt for sin købmandsbutik, samtidig med at familien er vokset til fire. Rachel og hendes bror David har i samme periode mistet alle deres bedsteforældre, og de mange sorger har præget familielivet.