TV 2 Play

Årgang 0

TV2
•
Livsstil
•
21 sæsoner
•
Tilladt for alle
Dette er historien om den første generation i det nye årtusind. Det er en enestående dansk dokumentarserie, som har fulgt fire børn og deres familier siden de blev født i år 2000. Vi følger børnene, mens de vokser op. Det handler om livets store og små øjeblikke - det er Danmarkshistorien, som vi oplever den selv.
*Kræver pakken Basis. Administrer dit abonnement på Mit TV 2.
2. År 15
2. År 15
Foråret er for både Christian, Emma og Stephanie præget af, at de skal konfirmeres, og der er fuld gang i forberedelserne til den store fest. Mens Christians forældre har valgt at holde festen ude, knokles der i de to andre familier med mad og pynt til den store dag. Også i Rachels familie er der store ting i vente. Hun blev konfirmeret sidste år, og derfor er der overskud til en krydstogtferie i Europa - den sidste fælles familieferie i lang tid.
6. januar 2015 • 41 min
3. År 15
3. År 15
Børnene fra 'Årgang 0' er blevet 14 år. Det er sommerferie, og både Emma og Stephanie rejser alene ud i den store verden. Stephanie skal besøge sin mormor på Filippinerne i en hel måned, og her opdager hun nye sider af sin mormors historie. Imens rejser Emma med sin onkel Lars på arbejde i Kina. Men mødet med fremmede madvaner er ikke lige Emmas kop te. Rachel bruger sommerferien på at dygtiggøre sig - hun er i Tyskland for at lære tysk og er i praktik på et stort dansk ugeblad. Christian er til gengæld på primitiv ø-ferie med sin familie i Grækenland.
20. januar 2015 • 40 min
4. År 15
4. År 15
Børnene fra 'Årgang 0' er blevet 14 år. Børnene er ved at blive store, og interessen for det modsatte køn stiger. Dog ikke lige meget hos alle. Mens Emma fortsat mest flirter med musikidolerne, er det ved at blive alvor for Stephanie. Rachels storebror, David, forlader familien for at bo i Brasilien i et helt år. Rachel selv skal på efterskole, og det efterlader hendes forældre uden børn i hjemmet for første gang i mange år. Christian har droslet ned på tennis for at have mere tid til at slappe af og se sine venner i weekenden.
27. januar 2015 • 40 min
1. År 16
1. År 16
Stephanie fejrer sin femten års fødselsdag med veninderne og sender resten af familien i eksil. Stephanies mor afslutter sin uddannelse, og det er noget, de begge har set frem til længe. Rachel har haft det første halve år på efterskolen, og det har ændret hendes liv. Hendes bror er i Brasilien, og imens har familien fået en brasiliansk udvekslingsstuderende som en god erstatning. Christian bruger det meste af sin fritid på vennerne, mens hans far kommer ud for lidt af en omvæltning. Samtidig rammer terroren Danmark.
29. december 2015 • 40 min
2. År 16
2. År 16
Rachel har valgt musical på sin efterskole, og årets store musical bliver lidt af et chok for Rachels far, der gør en ny opdagelse om sin lille pige. Stephanie får et stort ønske opfyldt, da hendes mor og tre små brødre flytter til Danmark. Og Stephanies interesse for drenge er ikke blevet mindre med tiden. For Christian og kammeraterne er forholdet til det andet køn stadig lidt akavet, men at piger er begyndt at fylde, er Christian ikke i tvivl om. Der er folketingsvalg i Danmark, og Christians storebror skal for første gange bruge sin stemmeret i et valg mellem rødt og blåt.
5. januar 2016 • 40 min
3. År 16
3. År 16
Sommerferien starter med regnvejr, og for Rachel betyder det farvel til efterskolen og goddag til hendes storebror David, der kommer hjem efter et helt år i Brasilien. Stephanie tager en tårevædet afsked med de fleste af kammeraterne fra 8. klasse. Det er et lyspunkt, da mormor kommer hjem fra Filippinerne, selvom Stephanie har en nyhed, hun ikke er så glad for. Christian fejrer sin femten års fødselsdag for kammeraterne i haven, og hans forældre må som noget nyt pænt trække sig fra værtsrollen.
12. januar 2016 • 40 min
4. År 16
4. År 16
Christians forældre har en overraskelse i ærmet, der kan afgøre hans og hans to brødres fremtid i Aarhus. Stephanie er flyttet endnu engang, har fået værelse med egen indgang, men også længere til skole og veninder. Rachel og hendes storebror David er begyndt på en ungdomsuddannelse, der ikke ligger lige om hjørnet. Rachels fremtidsplaner rækker langt ud over Danmarks grænser. Grænser, der pludselig udfordres af mange mennesker på flugt
26. januar 2016 • 40 min
1. År 17
1. År 17
De tre unge fra 'Årgang 0' nærmer sig voksenlivet. Stephanie fejrer sin seksten års fødselsdag med både piger og drenge og en del alkohol. I skolen er der tilbagegang, men Stephanie satser stadig på at gå direkte i gymnasiet efter niende. Christian regner også med at gå i gymnasiet. Han har fået et fritidsjob, og det er samme sted, som hans far arbejder. Rachel savner efterskolens sociale liv, for i det internationale gymnasium er det svært at knytte nye venskaber. Og så har hendes storebror David travlt med de sidste køretimer før køreprøven.
27. december 2016 • 40 min
2. År 17
2. År 17
De unge fra 'Årgang 0' er ikke længere børn, og deres forældre må erkende, at det snart er tid til at give slip. Stephanie har kostbar alene-tid med sin mor, da de er på en længe ventet rejse til New York. Afslutningen på 9. klasse nærmer sig med sidste skoledag og eksamener. Christians lillebror bliver konfirmeret som den sidste i rækken hos familien i Aarhus, og det vækker blandede følelser hos hans mor. Rachel og hendes storebror David har kun få måneder tilbage i barndomshjemmet i Aabenraa.
3. januar 2017 • 40 min
3. år 17
3. år 17
Rachel forbereder sig til sit år som udvekslingsstudent i Argentina, og hendes storebror David er helt klar til at flytte på kostskole. Men først skal de holde afskedsfest for vennerne. Stephanie skal op i naturgeografi, og der er ikke høje forventninger til hendes præstation. Forude venter en sommerferie i Danmark med sommerjob og sommerhus. Christian afslutter skolen, og det betyder også farvel til vennerne, der nu spredes for alle vinde. For ham byder sommeren på en tur til Italien med hele familien.
10. januar 2017 • 39 min
4. År 17
4. År 17
Den store dag er kommet, hvor Rachel rejser til Argentina. Her skal hun bo et helt år hos en fremmed familie. Imens beslutter hendes mor, at der skal ske noget nyt. Christians far forsøger endnu en gang at få sine sønner til at hjælpe med oprydningen før skolestarten, som for Christians vedkommende er i 1. G. Stephanie er startet på en frisk i 10. klasse og har samtidig fået et fritidsjob, der giver hende større økonomisk selvstændighed. I USA falder præsidentvalget hverken ud som ventet eller håbet.
17. januar 2017 • 40 min
1. År 18
1. År 18
Rachel er ved at føle sig hjemme i byen Formosa i Argentina hos sin nye store familie. Imens savner hendes mor hjemme i Danmark en krammeknap på computeren. Stephanie er gået i tænkeboks omkring studievalg efter 10. klasse. Hun og hendes mor har fået noget nyt at tale om, for de har begge fået en sød kæreste. Stephanie er nu i sit første rigtige forhold med en jævnaldrende dreng. Christian er halvvejs gennem 1. g, men det er venner og fester, der fylder mest. Mens forældrene er på Mallorca, udnytter Christian og lillebror Ludwig friheden til at holde en masse fester
26. december 2017 • 40 min
2. År 18
2. År 18
Stephanie er nyforelsket og bruger det meste af sin tid med kæresten. Et stort modeshow i billedkunst får hende til at udfolde sine kreative evner. Og så bliver Stephanie optaget på den ungdomsuddannelse, hun drømmer om. Christian dyrker venskabet med den nye drengegruppe fra gymnasiet med fitness og fodbold. Årets temafest starter med en våd forfest hjemme hos Christian. Rachel er blevet enebarn, efter at søsteren Coti er rejst til Buenos Aires for at studere. Rachel besøger hende og bliver introduceret til nattelivet i Palermo-bydelen. Det er blevet regntid i Formosa. Rachel regner inde og mærker hjemveen røre på sig
2. januar 2018 • 40 min
3. År 18
3. År 18
I Aarhus er Christians storebror Oscar blevet student, og det skal fejres. Christian forbereder sig på sin første Skanderborgfestival med en indkøbstur til Tyskland, og så er han ellers klar til festivallivet med druk og piger. Rachel er blevet optaget på kostskole og IB i Birkerød, hvor hendes storebror David allerede går. Efter et år i Argentina er det tid for Rachel til en svær afsked med familie og venner. Det bliver ikke nemt at komme tilbage til børneværelset i det stille Aabenraa. Stephanie afslutter 10. klasse med fine resultater og er klar til HF efter sommerferien. Sommerens store begivenhed er Langelandsfestivalen, hvor hun arbejder og hører musik og er sammen med sin kæreste
9. januar 2018 • 40 min
4. År 18
4. År 18
Rachel forlader for alvor sit barndomshjem for at starte på kostskole i Birkerød. Det er en helt ny hverdag med mange timers lektier. Men heldigvis er der weekenderne, hvor Rachel kan slå sig løs i København sammen med andre unge fra ind- og udland. Stephanie er gået i gang med HF og får hjælp til matematikopgaverne af sin fars ekskæreste Pia, som også er startet på HF. Stephanie flytter lidt hjemmefra, inden hun må tage en svær beslutning. Christian starter i 2. g og kan også mærke lektiemængden vokse. Han er begyndt at tage køretimer på manøvrebanen, mens han drømmer om at eje en Ferrari
23. januar 2018 • 40 min

Om Årgang 0

Dette er historien om den første generation i det nye årtusind. Det er en enestående dansk dokumentarserie, som har fulgt fire børn og deres familier siden de blev født i år 2000. Vi følger børnene, mens de vokser op. Det handler om livets store og små øjeblikke - det er Danmarkshistorien, som vi oplever den selv.