TV 2 Play

Årgang 0

TV2
•
Livsstil
•
21 sæsoner
•
Tilladt for alle
Dette er historien om den første generation i det nye årtusind. Det er en enestående dansk dokumentarserie, som har fulgt fire børn og deres familier siden de blev født i år 2000. Vi følger børnene, mens de vokser op. Det handler om livets store og små øjeblikke - det er Danmarkshistorien, som vi oplever den selv.
*Kræver pakken Basis. Administrer dit abonnement på Mit TV 2.
2. År 12
2. År 12
I Vestjylland tager Emma på shoppetur med sin mor i Skjern - og Emma klæder sig ikke i hvad som helst. I Aabenraa forbereder Rachel sig på at skulle fire uger alene til USA. Stephanie bor fast hos sin far Christian, men er på tøsetur med sin mor til Justin Bieber-koncert i Herning. I Århus er Christian knap så glad for fænomenet Justin Bieber.
24. januar 2012 • 40 min
3. År 12
3. År 12
Emma skal for første gang ud og rejse alene. Hun skal besøge sin onkel i Tyskland. Rachel tager også afsted alene i fire uger på en international sommerlejr i USA. Ud over at være på lejren skal Rachel bo privat hos en amerikansk familie. Christian fra Århus er også væk hjemmefra og træner intensivt på Wozniacki Tennis Camp i Farum. Stephanie er i Tivoli med mormor og morfar
31. januar 2012 • 40 min
4. År 12
4. År 12
Sommerferien er slut og hverdagen tilbage. For Stephanies far er dette efterår noget særligt, for han åbner en tatovør- og piercingforretning. Krisen står også på lur i Tarm, hvor Emmas forældre mærker nedskæringer på deres arbejde. Rachel er taget til Lyngby på efterårsferie hos faster Bente. Hver morgen trækker Rachel en seddel, som bestemmer, hvad de skal lave. I Aarhus er det også hverdag - blandt andet med oprydning på værelserne.
7. februar 2012 • 40 min
1. År 13
1. År 13
De er endnu ikke teenagere, men puberteten venter lige om hjørnet. Det er stadig mest venner, det handler om, selvom de alle har klare meninger om det at have en kæreste. I starten af året indser Rachels far, at han er i krise, og det medfører store forandringer - også for Rachel. I Århus dyrker Christian sit tennistalent, og det betyder, at han også træner om morgenen inden skole. Emmas far arbejder stadig alle weekender, og hendes mor har dagplejebørn i hverdagene. Stephanie bor hos sin far i Slagelse og er hos sin mor i Sverige hver anden weekend. Hun er glad for at bo oven over sin fars ekskæreste, som er hendes anden mor, men ikke langt inde i det nye år, har hendes far en nyhed.
22. januar 2013 • 40 min
2. År 13
2. År 13
Rachels storebror David skal konfirmeres, og det giver mulighed for, at hans mor igen kan trække i præstekjolen. Imens forbereder Rachel sin gave til David. Stephanie er på besøg hos sin mor i Sverige. Det er blevet tid til at tale om pubertet og købe den første bh. I Tarm taler man ikke så meget om puberteten. Emma elsker at spille fodbold og synes, det er vigtigere at have det sjovt end at vinde. Christian i Aarhus tager sin sport mere og mere seriøst og kommer med på tennistræningslejr på Mallorca. Det bliver også på Mallorca, at familien foretager en stor investering.
22. januar 2013 • 38 min
3. År 13
3. År 13
Det er sommerferietid, og Stephanie skal holde ferie i haven og i et sommerhus i nærheden. Hendes far får en god og skelsættende nyhed med posten. Rachel rejser alene til Færøerne og vender hjem for at være sammen veninderne fra klassen, inden en skolesammenlægning skiller dem ad. Christian og hans familie indvier deres nye hus på Mallorca, og Emma er for første gang alene på en sportsefterskole i Vestjylland.
29. januar 2013 • 39 min
4. År 13
4. År 13
Emmas mor får en dårlig nyhed, som ændrer hele familiens liv. Rachels far, Lars, skal se, om han når de mål, han har sat sig om at tabe sig voldsomt og gennemføre byens årlige motionsløb. Rachels skole er blevet lagt sammen med en anden, og det betyder farvel til den gamle venindegruppe. Især Christians mor i Aarhus har svært ved at klare mosten. Rachels mor har svært ved at finde sin nye rolle på apoteket, mens Stephanie i Slagelse finder sig godt til rette med at hjælpe andre. Noget, hun får rig lejlighed til, da der allersidst på året sker endnu en glædelig begivenhed i hendes familie.
5. februar 2013 • 38 min
1. År 14
1. År 14
De fire fra "Årgang 0" er blevet tretten år, så nu er de teenagere. Det betyder også, at idoler og kærester begynder at fylde i deres liv. Skolen stiller større krav, og Emmas forældre har efterhånden svært at hjælpe deres datter med lektierne. Emmas mor har været arbejdsløs i flere måneder, men i starten af året sker der noget. I Slagelse har Stephanies far fået det bedre, og det gør hendes liv meget lettere. Rachels far er også kommet videre efter sidste års nedtur, og Rachel er i fuld gang med at forberede sig til forårets store begivenhed - konfirmationen. I Aarhus kan det mærkes, at drengene er blevet større, og Christians storebror har planer om at komme væk hjemmefra.
7. januar 2014 • 39 min
2. År 14
2. År 14
Foråret er præget af lockouten af lærerne. Emma har som en af de få timer, mens de fleste af hendes lærere demonstrerer udenfor. Ingen af børnene er særligt begejstrede over udsigten til heldagsskole og flere lektier, men opdager også, at det at gå i skole ikke er så værst endda. Rachel i Aabenraa er ved at være klar til sit livs oplevelse: At blive konfirmeret. Stephanie har sit livs højdepunkt, da hun er til forårets helt store begivenhed - Justin Bieber-koncert. Og så er hun ved at vænne sig til det stille liv på landet, efter at hun er flyttet fra byen med sin far og lillesøster. Christian i Aarhus får et stort ønske opfyldt, der bringer ham tættere på at indfri sine ambitioner.
14. januar 2014 • 39 min
3. År 14
3. År 14
Sommerferien nærmer sig og dermed afslutningen på sjette klasse. For Emma betyder det, at hun skal skifte skole og i en ny klasse, og det er samtidig et farvel til hendes bedste veninde. Rachel har afsluttet syvende klasse, og det har heller ikke været nemt med skolesammenlægning. Men så går turen til England, hvor hun og hendes storebror David er på dannelsesrejse hos nogle af familiens venner. På ferien på Mallorca mærker Christians forældre for første gang rigtigt, at det andet køn trækker i deres drenge, og at de som forældre bliver bedt om at holde sig væk. Stephanies far har for alvor påtaget sig forældrerollen som både mor og far og hjælper Stephanie med et vigtigt projekt.
21. januar 2014 • 39 min
4. År 14
4. År 14
Sommerferien er slut. Emma, Stephanie og Christian er alle startet i nye klasser i syvende, og det er en udfordring både at få nye venner og holde fast på de gamle. Efter Christian i Aarhus er startet i den nye skole, har han skåret ned på tennis for at få tid til skolearbejde og gamle kammerater. Emma har også planer om efterskole, og sidst på året sker en forandring i hendes familie, som betyder, at de for første gang nogensinde kan holde helt almindelig weekend sammen. Rachel er startet i ottende og mener derfor, at det nu er slut med caféture - der skal arbejdes hårdt. For Rachel har foreningen CISV været et fristed i en svær tid, og hun glæder sig til en dag igen at rejse ud alene.
28. januar 2014 • 39 min
1. År 15
1. År 15
Hos Rachel i Aabenraa mærkes det, at teenageårene banker på. For Stephanie i Slagelse er dilemmaet ved at være skilsmissebarn blevet tydeligere. Skal hun vælge sin mor og brødre eller sine veninder, når det bliver weekend? Både Emma og hendes familie mærker et stigende pres fra både skole og økonomi, og det betyder, at Emma ikke trives så godt. I Aarhus er Christian og hans brødre for alvor blevet pubertetsdrenge. Christian er ambitiøs med sin nye skole, men er også begyndt til fodbold igen for at holde kontakt til de gamle venner. Forude venter for tre af børnene årets store begivenhed - konfirmationen.
30. december 2014 • 40 min
2. År 15
2. År 15
Foråret er for både Christian, Emma og Stephanie præget af, at de skal konfirmeres, og der er fuld gang i forberedelserne til den store fest. Mens Christians forældre har valgt at holde festen ude, knokles der i de to andre familier med mad og pynt til den store dag. Også i Rachels familie er der store ting i vente. Hun blev konfirmeret sidste år, og derfor er der overskud til en krydstogtferie i Europa - den sidste fælles familieferie i lang tid.
6. januar 2015 • 41 min
3. År 15
3. År 15
Børnene fra 'Årgang 0' er blevet 14 år. Det er sommerferie, og både Emma og Stephanie rejser alene ud i den store verden. Stephanie skal besøge sin mormor på Filippinerne i en hel måned, og her opdager hun nye sider af sin mormors historie. Imens rejser Emma med sin onkel Lars på arbejde i Kina. Men mødet med fremmede madvaner er ikke lige Emmas kop te. Rachel bruger sommerferien på at dygtiggøre sig - hun er i Tyskland for at lære tysk og er i praktik på et stort dansk ugeblad. Christian er til gengæld på primitiv ø-ferie med sin familie i Grækenland.
20. januar 2015 • 40 min
4. År 15
4. År 15
Børnene fra 'Årgang 0' er blevet 14 år. Børnene er ved at blive store, og interessen for det modsatte køn stiger. Dog ikke lige meget hos alle. Mens Emma fortsat mest flirter med musikidolerne, er det ved at blive alvor for Stephanie. Rachels storebror, David, forlader familien for at bo i Brasilien i et helt år. Rachel selv skal på efterskole, og det efterlader hendes forældre uden børn i hjemmet for første gang i mange år. Christian har droslet ned på tennis for at have mere tid til at slappe af og se sine venner i weekenden.
27. januar 2015 • 40 min

Om Årgang 0

Dette er historien om den første generation i det nye årtusind. Det er en enestående dansk dokumentarserie, som har fulgt fire børn og deres familier siden de blev født i år 2000. Vi følger børnene, mens de vokser op. Det handler om livets store og små øjeblikke - det er Danmarkshistorien, som vi oplever den selv.