Årgang 0

Dokumentar
20 sæsoner
Tilladt for alle

S13:E1 • År 13

De er endnu ikke teenagere, men puberteten venter lige om hjørnet. Det er stadig mest venner, det handler om, selvom de alle har klare meninger om det at have en kæreste. I starten af året indser Rachels far, at han er i krise, og det medfører store forandringer - også for Rachel. I Århus dyrker Christian sit tennistalent, og det betyder, at han også træner om morgenen inden skole. Emmas far arbejder stadig alle weekender, og hendes mor har dagplejebørn i hverdagene. Stephanie bor hos sin far i Slagelse og er hos sin mor i Sverige hver anden weekend. Hun er glad for at bo oven over sin fars ekskæreste, som er hendes anden mor, men ikke langt inde i det nye år, har hendes far en nyhed.
Om

Årgang 0

Dette er historien om den første generation i det nye årtusind. Det er en enestående dansk dokumentarserie, som har fulgt fire børn og deres familier siden de blev født i år 2000. Vi følger børnene, mens de vokser op. Det handler om livets store og små øjeblikke - det er Danmarkshistorien, som vi oplever den selv.