Kristian er forelsket og klar til at starte sit liv sammen med Anne. En dag banker Tommy på døren. Kristian har ikke set Tommy i årevis, og pludselig konfronteres han med en fortid, som han har gjort alt for at glemme. Filmen er inspireret af virkelige begivenheder og følger fire mennesker, hvis skæbner flettes ind i hinanden efter en fatal ulykke: En ulykke der vil ændre deres liv for altid.