Historien om, hvem der er far til Oliver, rammer avisforsiden og spænder ben for Martin og Jackies mangeårige drøm om at adoptere. Det rammer Jackie hårdt, og hun bliver nødt til at tage en pause fra sin mand. Oliver begynder at føle sig som en brik i Martins far-projekt og trækker sig også væk fra ham. Tom indvier sit team i sin nagende mistanke om, at det nok ikke er den svenske narkogangster, der er bagmanden, men en person i byen, som alle kender. Tom og teamet begynder at grave i fortiden, og det viser sig, at Toms mistanke heldigvis ikke kan passe. Indtil en enkelt oplysning peger på, at den desværre passer alt for godt.