Ghita Nørby får rig mulighed for at dele ud af sin egen livserfaring, når hun i selskab med de øvrige paneldeltagere Cecilie Frøkjær, Jens Gaardbo og Lars Hjortshøj skal forsøge at løse seernes spørgsmål og dilemmaer. Hvad gør man, hvis man sammen med et ægteskabstilbud også får en rigtig kikset forlovelsesring? Hvad gør man, hvis ens partner irriteres over at arbejdstelefonen ringer i fritiden? Og findes der en kur for en mand, der både synger og taler med sig selv?