I 1985 er skuespiller Anne Sofie Espersen 12 år gammel og bor i Hirtshals. Hun ligner en ung udgave af Madonna og er dybt forelsket i George Michael. Nu samler hun sin familie og flytter tilbage til 1985. Til en tid hvor aerobic foregik foran tv'et iført store øreringe, neon-farvede benvarmere og croptop, og hvor emner som atomkraft, fiskekvoter og hungersnød blev diskuteret over aftenkaffen.