Et aldeles oplagt panel bestående af Lars Hjortshøj, Ulla Terkelsen, Hans Pilgaard og Pernille Højmark debatterer alt fra Dannebrog til svigermors trusser. De skal blandt andet hjælpe en kvinde, der har mistet sin voksne datter og nu føler, at alle skifter emne, når snakken falder på datteren. Desuden skal de diskutere, hvad man stiller op med svigermor og hendes trusser, der altid bliver hængt til tørre på badeværelset, når hun er på besøg.