Den vestligste del af Danmark står på landkortet, når Hans Pilgaard tager de to konkurrencemennesker Sisse Fisker og Claus Elming under armene og guider dem rundt på en oplevelsestur i Thy. Der bliver kæmpet til det sidste for at ramme priserne rigtigt, når Hans spørger, hvad en vandrekæp lavet af birketræer fra Nationalpark Thy koster, og når turen går gennem den smukke natur på bagsædet af en Harley Davidson. Der er også mad over bål, overnatning på en madbar og så en aktivitet, der får pulsen op hos Sisse og Claus - hvis de altså tør! Men hvem af de to jyder løber med sejren i Thy?