Hans Pilgaard tager bagerdronningen, Rosa Kildahl, og humørbomben fra Herning, Claus Elming, med en tur til Danmarks fødested - Møn og Nyord. Området viser sig fra sin fineste side og med højt humør får de to konkurrencemennesker Rosa Kildahl og Claus Elming sig noget til smagsløgene. De skal nemlig både vurdere en gammel egnsret fra Møn, sennep fra Nyord, udsøgt chokolade og sove i naturlige materialer. Rosa får sin sag for, da hun og Claus skal ride på hest på Møn, for hun har lige glemt at fortælle, at hun ikke er så vild med heste. Det udnytter Claus, der føler sig hjemme på en hesteryg. Rosa er i sit gavmilde hjørne, hvorimod Claus bruger sin jyske snusfornuft til at prissætte tingene.