Sisse er 40 år og lider af leddegigt. En sygdom, der dagligt giver hende voldsomme smerter, og som hun må tage skrappe medicinpræparater for. Sisse er oprindeligt uddannet violinist og arbejdede i Den Kongelige Opera, men måtte opgive jobbet, da smerterne til sidst blev for store til, at hun kunne fortsætte. Jørgen har type 2-diabetes og stikker sig hver dag med insulinpræparat og tager flere tabletter. Jørgen frygter, at han ikke ser sine børnebørn vokse op, og han ønsker derfor at bremse sygdommen, inden den udvikler sig yderligere. I 12 uger skal Sisse og Jørgen forsøge at træne og spise sig raske, godt hjulpet på vej af ernæringsekspert Umahro Cadogan og læge Pia Norup.