Dorothy Wainwright, statsministerens politiske rådgiver, mener, at Jim lader Humphrey bestemme for meget.

Regeringen kastes ud i en økonomisk krise, lige før parlamentsmedlemmerne skal have lønforhøjelse.

Jim Hacker spekulerer over, om regeringen styrer Udenrigsministeriet eller omvendt.

Jim skal indstille en biskop til udnævnelse over for dronningen, men han er ikke begejstret for de to, som kirken foreslår.

Det bliver bekræftet, at den nu afdøde, tidligere chef for MI5 var russisk spion. Han blev blåstemplet af sir Humphrey efter en længere efterforskning.

Sir Humphrey må tale Jim fra at støtte en plan om at flytte jobs inden for forsvaret fra den sydlige del af landet til den nordøstlige del.

Da Jim Hackers forgænger beslutter sig for at udgive sine memoirer, forsøger statsministeren at få et kapitel trukket tilbage, hvori han fremtræder uheldigt.

Jim får kendskab til franskmændenes plan om at få en politisk fordel i forhold til kanaltunnelens grænser under Den engelske kanal.

Da der udspiller sig en skandale i finanscentret i London, kan Jim Hacker og sir Humphrey ikke blive enige om, hvem der skal være den nye centralbankdirektør.

Jim Hacker møder et medlem af et kommunalt råd, og personen har nogle ret radikale ideer i forhold til de lokale myndigheder.

Hacker bliver smidt under bussen, da Humphrey fortæller en betydningsfuld person inden for kunstverdenen, at regeringen har planer om at skære i deres tilskud.

Hacker bestemmer sig for at afskaffe Ministeriet for Uddannelse og Videnskab for at spare penge og i stedet give pengene direkte til skolerne.

Parlamentsmedlemmerne klager over, at deres telefoner bliver aflyttet. Hacker afviser naturligvis dette, men Humphrey fortæller, at det faktisk er sandt.