Susse Wold er dagens gæstepaneldeltager hos Michael Meyerheim sammen med Niels Hausgaard, Jens Gaardbo og Cecilie Frøkjær. Det humørfyldte panel kommer med kontante svar og brugbare løsninger på seernes spørgsmål og dilemmaer, som f.eks. om man skal fortælle sin sangglade gamle mor, at hun synger falsk? Hvornår skal man stoppe med at kysse sin søn på munden, eller er det overhovedet nødvendigt at stoppe med det? Og er det i orden at manden i familien tager på en dyr skiferie, når det betyder, at resten af familien må spare?