'Et rigtigt fucking arbejde' tager med en flok glade håndværkerlærlinge på arbejde. Vi er med, når de lærer at skrue, save og bore, og når de kæmper med svendenes skurvognsdrillerier. I første afsnit møder vi VVS-lærlingen Mohammed, der får en opgave i sit gamle hood, Nørrebro, der vækker minder om en mørk fortid. De fynske klejnsmedslærlinge Mads og Troels kæmper med at bygge et bord på 100 kg., og tømrerlærlingen Mathias kommer på en opgave, han absolut ikke er tilfreds med.