Cecilie Frøkjær, Niels Hausgaard og Pernille Højmark får selskab af hjerneforsker Peter Lund Madsen, når de sammen med vært Michael Meyerheim skal komme med brugbare løsninger og svar på seernes små og store dilemmaer. Hvad skal man gøre, hvis man ikke må tage sin hund med på familiebesøg og ikke har mulighed for at få den passet andetsteds? Er det i orden at ens kæreste spiller kort med sin eksmand en gang om måneden og hvad skal en ung pige gøre, når hendes forældre er helt uforsonlige efter en hård skilsmisse?