Susse Wold er sæsonens første gæstepaneldeltager hos Michael Meyerheim, der også får selskab af Cecilie Frøkjær, Lars Hjortshøj og Jens Gaardbo. Sammen skal de komme med løsninger og svar på seernes små og store dilemmaer, såsom om det er i orden at tage et par dykkerbriller med hjem fra glemmekassen i svømmehallen, selvom det ikke er ens egne. Og hvordan gebærder man sig som ny på singlemarkedet, og hvornår er det passende for en enkemand at fortælle sine voksne børn om sin nye kærlighed?