Det er 1. søndag i advent, og en ganske særlig dag for slotsdirektør Mads Bøttger, når han åbner dørene for årets julemarked på Dragsholm slot. Mads og hans familie vil gøre alt for at få gæsterne i julestemning, men der er mange hundrede gæster, der skal igennem de smukke slotssale. Hos Anders og Bente fra julestuen Topkær ved Aarhus skal der åbnes for det store julesalg. Traditionen tro starter de med at puste deres julemand op. Den lokker forhåbentligt mange kunder ind i butikken. Hos Peter og Sisse fra slagterbutikken Gourmandiet i København er man også kommet i julestemning. Peter står for betjening af kunder, mens Sisse håber på at få lavet familiens adventskrans trods en travl dag.