Daniel 'Jyden' Hoffe er i livskrise. Han er 34 år, underholder teenagere på internettet, men han ved ikke, om han har lyst til at fortsætte. Nu overvejer han, om ’Jyden’ skal aflives. Louise Madsen har også problemer med sin identitet. På den ene side vil hun gerne være en helt almindelig gymnasiepige, og på den anden side vil hun også være youtuberen fra den røde løber og de fede events. Hvad vælger Louise?