En stor dag på godset

Livsstil
3 sæsoner
Tilladt for alle

S2:E3 • Hagenskov Slot

Tidligere minister Britta Schall Holberg bor på et landets smukkeste slotte, Hagenskov ved Assens på Fyn. Lene Beier besøger hende for at følge med på den store dag, hvor der afholdes hesteshow, og hvor den smukkeste avlshest af den særlige race, Irish Cob, skal kåres. Lene møder også Brittas søn, Jacob, som er den reelle ejer af Hagenskov, men som har overladt den daglige administration af slottet til sin mor, fordi han arbejder som advokat i København. Jacob viser Lene barndommens hemmelige steder, og vi kommer både på loftet, i fangehullet og på skattejagt efter en guldhest. Med til historien hører også en konge, en elskerinde, en landsforræder og en svindler.
Om

En stor dag på godset

Lene Beier tager på besøg på seks af de mest kendte og smukkeste danske slotte og herregårde. Her møder hun godsejerne og deres familier, som kæmper for at holde de store bygninger i live. Før i tiden havde man måske 100 ansatte på de store godser, men i dag må de fleste godsejere klare hverdagen med et par mand. Ofte har godserne været i familien i flere end ti generationer, men ingen har lyst til at være den, der lukker og slukker, så alle forsøger at finde nye måder at skabe indtægt på.