I ‘Landman’-serien tages du med til hjertet af Texas, hvor olieindustrien brager derudad, og enorme formuer skabes – og tabes – på et øjeblik. Her handler det ikke kun om råolie, men det handler også om magt, ambitioner og den nådesløse jagt på succes. I centrum af det hele står Tommy Norris, der arbejder for M-TEX Oil. Men i en branche, hvor penge styrer alt, er intet simpelt, og Tommys job fører ham hurtigt ud, hvor han knap nok kan bunde.
Mens han forsøger at balancere sin karriere med et kaotisk familieliv, bliver han suget ind i en farlig verden af karteller, interne magtkampe og juridiske opgør. Hver beslutning han træffer, kan sikre hans fremtid – eller ødelægge alt, hvad han har kæmpet for. I ‘Landman’ er intet sort-hvidt. Magt og rigdom er forbeholdt dem, der tør satse stort, men prisen kan være ubarmhjertig.
Serien udspiller sig i Texas' berygtede boomtowns, hvor roughnecks og stenrige milliardærer driver et olieboom så voldsomt, at det ikke kun forandrer lokalsamfundet, men også ryster verdensøkonomien og geopolitikken. Serien ‘Landman’ er en fortælling om ambitioner, loyalitet og kampen for overlevelse i en verden, hvor olie ikke bare er en ressource – det er magt.
Vidste du, at serien ‘Landman’ er baseret på podcasten Boomtown, der i 2019 tog lytterne med til det vestlige Texas for at fortælle den virkelige historie om olieboomet i Permian Basin? Podcasten gav indblik i, hvordan olieindustrien påvirker både mennesker, miljøet og lokalsamfund.
Bag Boomtown stod Christian Wallace, der selv er vokset op i Texas og kender oliebranchens op- og nedture på nært hold. Podcastens autentiske fortællinger fangede opmærksomheden hos Taylor Sheridan, manden bag ‘Yellowstone’, som så potentialet i at bringe historien til TV-skærmen. Sammen udviklede de derfor serien ‘Landman’, der trækker tråde til virkelige hændelser og giver indblik i en industri, hvor store formuer og store risici går hånd i hånd.
Er du klar til at kaste dig over et medrivende drama? Så kan du streame ‘Landman’ med adgang til SkyShowtime. Du kan let tilkøbe SkyShowtime til din TV 2 Play-pakke – uanset hvilken der passer bedst til dig og resten af din husstand. Og når ‘Landman’-serien har sørget for timevis af underholdning, kan du glæde dig til at dykke ned i et hav af andre film og serier. SkyShowtime samler nemlig nogle af de største film- og serieoplevelser ét sted, så uanset om du er til intense dramaer, action eller spændende fortællinger baseret på virkelige begivenheder, er der masser at vælge imellem.