Besætningen på Havana bruger det meste af tiden på havets smukke overflade, men det er under vandet, de allerstørste oplevelser på turen har udspillet sig. Emil gør brug af sin dykkerinstruktøruddannelse, når han lærer Lene Beier at trække vejret under vand. Imens fortæller Mikkel om sin barndoms vilde dyk fra Nordkaperen, om mødet med mennesker i fjerne egne, der trods fattigdom udviser en enorm livsvilje og opfindsomhed, og så kan du høre, hvordan Emil forestiller sig sit eget bryllup - med et lille touch af Bali.