Hubert med de smukke brune øjne og det store colgate-smil er en labradorblanding på halvandet år. Men selv om han er en rigtig charmetrold, har han boet på internat længe. Hubert lider nemlig af allergi og må kun få specialfoder, og det stiller krav til kommende ejeres disciplin og økonomiske overskud. Lene Beier og Nina Amdi fra Dyreværnet er derfor på en ekstra stor opgave, når de skal finde det helt rette hjem til Hubert. De besøger Tina og hendes søn Nicolai i Næstved, Terese, Tim og deres lille søn i Kværndrup og familien Bering i Viby ved Århus, og det går ikke stille for sig, når Hubert rykker ind. Hvor skal Hubert bo? Det bestemmer Nina fra Dyreværnet.