En kæmpe opgave venter de tre par, når de skal arrangere bryllupper for hvert deres brudepar. Med kun tre dage til forberedelser vælger Christina og Nicki at prioritere maden højt og finde noget, der kan slå benene væk under dommerne. Men vil det falde i brudeparrets smag? Mette og Benny har fordel af den smukke havudsigt, når deres par skal vies. Til gengæld driller maden dem. I Hundehuset skal Gertrud og Jacob på kun tre dage nå at skaffe en sort og en hvid hest, en shaman og veganermad til et farverigt hippiebryllup. Claus Holm, Dorte Kiilerich og Jacob Mikkelsen deltager i de tre bryllupsfester og sammen afgør de, hvem der vinder 'Hotelkampen' og de 100.000 kroner.