'Det er kedeligt', 'Det går langsomt' og 'Mænd er bedre' er bare nogle af de fordomme, som de to kvinder møder, når de fortæller, at de spiller fodbold.
Livet som kvindelig fodboldspiller i Danmark er ikke altid en dans på roser. For i fodboldens verden er der ikke lige vilkår blandt mænd og kvinder. I denne serie sætter Thea Rhode og Maja Holm Baun fra AaB Women os ind i, hvordan det egentlig er, når man vil gøre alt for at nå til tops i fodbolden.