Hvis der er noget de syv sure mænd hader, så er det højrøstede unger, der leger vilde lege. De værste er dem, der løber rundt ude i skoven og slås med orker i en fantasiverden. Rollespil bliver det kaldt! Rollespilleren Pierre Husted får til opgave at få legebarnet frem i de syv sure mænd. De skal sy kostumer og lære fægteteknikker inden de er klar til at drage i krig mod skovens fantasivæsener. Kort sagt - de syv sure mænd skal spille live rollespil, ligesom børn nu om dage gør.