Tøjbutikker er ikke noget, hvor de syv tilbringer megen tid. De har for længst fundet sig en tøjstil, og den er der ikke grund til at ændre. Mode er noget opreklameret fis, som kun går ud på at tjene penge på at bilde folk ind, at nu er visse farver og faconer pludselig moderne. Men stylist Pernille Holm ved bedre. Det er aldrig for sent at klæde sig smart, og hun tvinger de syv ud i det værste, de ved: Powershopping efter nyt tøj i et stormagasin. Spørgsmålet er så, om Torben, Ejnar, Povl, Erich, Jørgen, Dan og Hans når at finde en ny tøjstil, inden de skal gå catwalk foran et kritisk, kvindeligt publikum?