Her begynder "de syv sure mænds" rejse gennem den moderne verden, og første bump på turen hedder brunch. Overalt på landets caféer sidder hver weekend smarte omstillingsparate unge mennesker og drikker smoothies, mens de hygger sig med en god brunch. Sådan en brunch skal "de syv sure" også lære at lave, og så er det sin sag, når man aldrig har været i et køkken før. For at lave mad, altså. Det er mesterkokken fra Café Kethcup i København, Per Thøstesen, som får den utaknemmelige opgave at lære" de syv sure" at frembringe og servere en smart brunch for deres familie og venner.