'Plænen' er Tivolis hjerte og naturlige samlingspunkt. Det er her veje krydses og fyrværkeriet foldes ud. Og med mere end 100 koncerter på scenen hver sommer, er det også et af Danmarks største udendørs spillesteder. Se med, når Morten Resen går bag om livet på 'Plænen' og bl.a. følger popstjernen Christopher før og under hans koncert. Få også et indblik i, hvordan sikkerhedschefen holder øje med menneskemængden fra sin kommandocentral.