


Et enkelt møde kan ændre alt. I det nervepirrende britiske drama ‘Penance’ bliver Rosalie Douglas’ liv vendt op og ned, da hendes sorg over tabet af sin søn fører hende ind i et farligt spil med en fremmed og karismatisk ung mand. Historien er fortalt over tre afsnit og udfolder sig som et mørkt psykologisk drama om sorg, skyld og besættelse.
I første afsnit af ‘Penance’ møder du Rosalie og hendes mand Luke, hvis søn Rob er druknet, mens han var på en rejse i Thailand. Sorgen har lagt et tungt tæppe over familien. Ægteskabet vakler, og datteren Maddie kæmper med sin egen krise og dulmer smerten over tabet af sin bror med både alkohol og stoffer. Da Rosalie og Luke begynder i en sorggruppe, møder hun den tilsyneladende sårbare unge mand Jed Cousins, som hurtigt vinder parrets sympati.
Andet afsnit dykker ned i Rosalies spirende fascination af Jed, som langsomt får mere plads i hendes liv – og i hendes hjem. Det, der starter som et uskyldigt bånd, udvikler sig til en relation fuld af tvetydighed, skjulte lyster og uro.
I ‘Penance’-seriens tredje og sidste afsnit spidser situationen til. Rosalie forsøger at holde afstand, men Jed bliver mere påtrængende og kontrollerende. Den anspændte stemning kulminerer, og Rosalie står nu over for et moralsk og livsforandrende valg. Skal du se med?
I ‘Penance’ kan du opleve Julie Graham i hovedrollen som Rosalie Douglas. Graham leverer en nuanceret og stærk præstation som en sørgende mor, der kæmper med skyld, begær og desperation, mens hun forsøger at holde sammen på en familie i krise.
Julie Graham er kendt fra en række populære britiske serier heriblandt ‘Death in Paradise’, hvor hun medvirkede i én sæson, og kultserien ‘Doctor Who’. Du har måske også set hende i ‘Kriminalkommissær Barnaby’, hvor hun har haft en gæsterolle.
I ‘Penance’ spilles Rosalies mand Luke af Neil Morrissey. Han er en alsidig skuespiller , som du måske også kender fra ‘Death in Paradise’ og ‘Kriminalkommissær Barnaby’. Han har desuden haft faste roller i dramaserien ‘Boon’ og den britiske sitcom ‘Men Behaving Badly’. Flere vil også genkende hans stemme fra den originale version af ‘Byggemand Bob’, hvor han lægger stemme til flere karakterer.
Rollen som den mystiske og manipulerende Jed Cousins bliver spillet af Nico Mirallegro i ‘Penance’. Han er særligt kendt for sin rolle som Barry "Newt" Newton i sæbeoperaen ‘Hollyoaks’ og som Joe Middleton i det anmelderroste BBC-drama ‘The Village’.
Hvis du har enten Favorit eller Favorit + Sport, kan du allerede nu kaste dig over den spændingsfyldte og mørke dramaserie ‘Penance’. Begge TV 2 Play-pakker giver dig nemlig mulighed for at gå på opdagelse i BritBox-universet, hvor du desuden kan finde en lang række af andre britiske serier og film, du kan kaste dig over.
Du kan selvfølgelig streame de britiske serier og film lige hvor og hvornår du har lyst til det, hvad end det er din mobil, tablet, computer eller dit TV, du har lige ved hånden. Er du klar på at udforske et univers med både klassiske og nye, aktuelle titler inden for britisk TV?