Familien er et centralt omdrejningspunkt i Italien, og familiens søndagsfrokost er ugens højdepunkt. Her samles flere generationer, man laver mad sammen, og man snakker. Også i munden på hinanden. De danske traditioner på området er knapt så stærke, så i dag viser de moderne mammas en dansk familie, hvordan man laver familiefrokost alla maniera italiana - på den italienske måde. Menuen står på madpandekager med asparges og gedeost, auberginegratin med grillet kylling, og ricottais med chokolade og mandler.