Det var kærlighed ved første blik, da Morten fik øje på sin drømmekvinde en sommeraften på Vig Festivalen. Det blev til 'hej' og 'skål', men så forsvandt hun ud i menneskemylderet, og han så hende ikke igen på festivalen. Men han kunne ikke få hende ud af sit hoved, han ville finde hende - og det lykkedes til sidst! I dag er de gift, og nu skal den skønne kvinde overraskes med en ny have.