Ulla Terkelsen, Pernille Højmark, Niels Hausgaard og Søren Gade sætter sig i de varme stole hos Michael Meyerheim, for at hjælpe nødstedte seere med at løse nogle af livets utallige små og store dilemmaer. Er man forpligtet til at besøge sin gamle far, selv om han er både sur og vrissen? Er det i orden at bede sine gæster om at tage skoene af, før de træder indenfor? Og må man springe den kirkelige handling over til en barnedåb, man er inviteret til, hvis man ikke lige synes, at det er det mest spændende? Der er kort sagt lagt op til livlig debat i studiet!