Ved Søerne på Østerbro bor den pensionerede møbelhandler Niels i en stor herskabslejlighed. I 42 år har Niels boet i lejligheden med sin familie, og hans kærlighed til møbler af god kvalitet ses tydeligt på hver en kvadratmeter. Niels og hans datter Mia har et ganske særligt forhold, og nu har Mia lovet sin far en hjælpende hånd med at få solgt ud. I budrunden viser Niels sig som en benhård forhandler, og de erfarne opkøbere Mads, Thomas og Rasmus bliver udfordret til at presse budene op.