De tre opkøbere Mune, Mads og Thomas skal på jagt blandt nye moderne møbler og gamle danske klassikere i en villa på Frederiksberg. Det er ægteparret Nicolai og Ronnie, som skal sælge ud af deres ting, da de sammen vil finde en ny fælles stil. Thomas får hurtigt øje på en stor klassiker og lægger det første bud. Mune føler sig lidt på udebane blandt de dyre møbler men finder alligevel et bord, hun gerne vil have med sig hjem. Og så bliver Mads, som ellers plejer at gå efter det antikke, fristet af en stor moderne bestseller.