Vi skal på fisketur efter gedder med Christian Willer. Christian har været passioneret lystfisker hele sit liv og har dyrket fiskeri efter alverdens arter.
Jesper Hald er blevet vild med at fiske, men han kunne godt tænke sig flere fisk på krogen. Nu går han i lære hos de skarpeste lystfiskere på Sjælland og øerne og tager samtidig et kig på, hvordan det står til under havoverfladen.