I haverne på Egeskov skal der laves udekøkkener og urtehaver, og her er der mange kreative bud på, hvordan sådan noget kan se ud. Der bliver blandt andet eksperimenteret med en svævende bordplade af beton med en vægt på 300 kg, og så får gamle møbler nyt liv, når et ældre karlekammerskab forvandles til et funktionelt køkken. Deltagerne får også svar på, om størrelsen egentlig har en betydning, når de skal have bedømt deres hjemmedyrkede agurker i quickkonkurrencen.