Den pessimistiske tv-journalist Ole Juncker vil med videnskabens hjælp have Ole Henriksens glade hjerne. Ole Juncker har altid været imponeret over Ole Henriksens ukuelige optimisme, og de videnskabsfolk, som undersøger de to herrer, er også svært begejstrede over cremekongens fysiske form, sunde spisevaner, evne til at sove og være til stede i nuet. Det kræver derfor hårdt arbejde at blive lige så glad som optimist-Ole - så hårdt, at den mellemfornøjede pessimist-Ole flere gange er ved at give op. En hjerneskanning vil til sidst afsløre, om pessimisten har fået en ny og gladere hjerne.