Holstebro Kommune er kendt for sine smukke blomster, der pryder byrummet året rundt i sæson. I snart 25 år har dagtilbuddet Skovlund stået bag blomsterleverancerne, men de færreste ved, at det er mennesker med udviklingshæmning og særlige behov, der producerer dem. Det er resultatet af et blomstrende samarbejde mellem kommunen, Skovlund og Grøn Service hos entreprenør Kaj Bech.