Det er blevet sommer, pigerne kan gå, og de første ord melder sig. Børnene er for alvor ved at få deres eget liv i institution eller dagpleje. Og det begynder at blive tydeligt, at de er små mennesker med personlighed og temperament. Christian og Christina har planlagt et sensommerbryllup i Korsør, i Vestjylland vil Lene snart gerne giftes med Poul-Erik og have flere børn, men spørgsmålet er om han kan få friet til hende og hvordan.