Da det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO, standser en mistænkelig lastbil på vej fra Danmark på havnen i Göteborg, gør SÄPO-officeren Eva Forsberg et markant fund. Et armeret luft-til-jord missil klar til brug. En dansk-svensk anti-terror enhed oprettes med Eva og den danske kildefører Jesper Lassen fra PET i front. Deres opgave bliver at identificere et muligt motiv for missilets tilstedeværelse i Skandinavien og til at vurdere den potentielle terrortrussel. Under en forretningsrejse møder den danske softwareingeniør Victoria Rahbek sin tidligere studiekammerat, den svenske journalist Iyad Adi Kassar. Victoria siger ja til et interview, men samtalen tager snart en uventet drejning.