Kan du lide at quizze? Så er der al mulig grund til at se med, når Jarl Friis-Mikkelsen byder velkommen sammen med aftenens ni stjerner. To deltagere dyster i en omgang kryds og bolle, hvor felterne vindes ved at kunne gennemskue, om de ni kendtes svar på Jarl Friis-Mikkelsens spørgsmål er fup eller fakta. Deltagerne er Pia Voigt Andersen og Morten Larsen og aftenens stjerner er: Hella Joof, Signe Svendsen, Michael Carøe, Lasse Rimmer, Jette Torp, Marie Askehave, Flemming Jensen, Søren Rislund og Jan Monrad.