Når arven splitter os

Dokumentar
5 sæsoner
Tilladt for alle
Rikke og hendes bror skulle have arvet deres fars pension, men PFA har udbetalt den til farens tidligere samlever. Og selvom Rikke har fået rettens ord for, at de mange penge er deres, har de fire år efter farens død stadig ikke fået en krone. Vi følger Rikkes kamp for at få sin og brorens retmæssige arv tilbage. Designeren Jørgen rejser fra sit hjem i Portugal til Danmark for at prøve at løse en bitter arvestrid. Tre linjer på et stykke papir betyder, at han intet har arvet fra sin mor - og at han og hans søster ikke længere er på talefod. Spørgsmålet er, om han kan vinde sin søster tilbage igen?
Om

Når arven splitter os

Hvem får huset? Hvordan sikrer vi hinanden? Hvad med sammenbragte børn? Hvem skal arve mest og hvad gør vi når striden opstår? Det har kun hver tiende dansker taget stilling til. Det til trods for, at det kan betyde økonomisk ruin og interne familiestridigheder, for dem vi elsker allermest, når vi er døde. I denne programserie skal vi ind og røre ved de allermest private emner. Død, arv, forventninger, dine og mine. Vi skal konfrontere de svære snakke frontalt. Fordi konsekvenserne ved ikke at gøre det er for store!