Ruben Søltoft - Ting fra min mund

Comedy
I showet 'Ting fra min mund' får publikum lov til at hilse på Ruben i version 2.0.
Detaljer
Hils på Ruben Søltoft i version 2.0 i comedyshowet
Er du vild med Ruben Søltoft? Komikeren har krøllet hår og i dén grad også en krøllet hjerne, og det får du for alvor at se i ‘Ting fra min mund’. Comedyshowet er en opfølgning på komikerens første onemanshow ‘Mit hoved’, som han turnerede med tilbage i 2015. Showet blev dengang godt modtaget af både publikum og anmeldere, og med ‘Ting fra min mund’ står Ruben igen klar på comedyscenen. I version 2.0 møder du en endnu mere moden og voksen udgave af Ruben Søltoft. Komikeren har dog stadig sin fængende mimik og sine skarpe punchlines, og den kombination sætter med garanti gang i lattermusklerne. Showet tager dig med ind i Rubens liv og ikke mindst hans kamp for at passe ind. Ruben deler personlige erfaringer og observationer, pinlige barndomsminder og tåkrummende situationer med seerne – både dem i salen og dig derhjemme. Ruben fortæller også om situationer med ekskæresten og dét at blive voksen. Fælles for hele showet er komikerens fokus på at fortælle seerne ting fra hans mund, som de fleste andre kun tør tænke på. Selvom Ruben Søltoft er blevet ældre, og showet er en 2.0-udgave, så kan du være helt sikker på, at Ruben er lige så sjov, som han altid har været. Han er lige så fjantet, som han plejer, og du vil hurtigt opdage, at komikeren har skabt en helt perfekt balance mellem korte, platte jokes og de længere og mere gennemarbejdede af slagsen. Er du klar til at få et godt grin? Så sæt dig godt til rette, og lad dig underholde af Ruben Søltoft i comedyshowet ‘Ting fra min mund’ – det kræver blot en valgfri TV 2 Play-pakke.
Grin af Ruben Søltoft og mange andre komikere på TV 2 Play
Hvis du trænger til et godt grin, så er TV 2 Play det oplagte sted at søge hen, for der er et hav af muligheder, du kan kaste dig over. Inden du kaster dig ud i comedyshowet ‘Ting fra min mund’, så kan du også se komikerens første onemanshow – ‘Mit hoved’. Og hvis du slet ikke kan få nok af Ruben Søltoft, så kan du følge ham i den populære serie ‘SJIT Happens’ – også her på TV 2 Play. Men heldigvis kan du også støde på mange andre talentfulde komikere lige her på TV 2 Play. Du kan eksempelvis se: ‘Turen går til Nikolaj Stokholm’ ‘Heino Hansens første comedy show’ ‘Tobias Dybvad - Levemand’ ‘Mick Øgendahl - FEST’ ‘Simon Talbot - Optur’ Der er masser af comedy at vælge imellem, og det bedste er, at du kan se det, hvor og hvornår du vil. Ruben Søltoft og mange flere komikere venter på at få dig til at grine, hvis du altså er klar til at få tårerne til at trille. Se alt comedy her.
Om

Ruben Søltoft - Ting fra min mund

I showet 'Ting fra min mund' får publikum lov til at hilse på Ruben i version 2.0. Selvom den karakteristiske frisure stadig kæmper med hjernen om, hvem der krøller mest, så er det en mere voksen udgave af den populære herre, man møder i 2019. Han deler dog stadig gavmildt ud af egne livsoplevelser og pinlige erfaringer, og i en verden, hvor det handler usundt meget om at passe ind, er Ruben heldigvis anderledes, akavet og forbandet følsom.