Lykke-Per

Drama
1 sæson
Frarådes børn under 11 år

Per har en plan! Han vil revolutionere Danmark og gøre landet til en industrination med sit visionære projekt for vind-og bølgeenergi. Men Per er forud for sin tid, og det er de færreste, der forstår hans ambitiøse plan. For at realisere sig selv og sin drøm rejser Per fra sin strenge opvækst i det religiøse præstehjem i Jylland til København, hvor han har fået plads på ingeniørstudiet. I hovedstaden møder Per Ivan, der kommer fra den rige jødiske familie Salomon. Ivan fascineres af Pers ambitiøse projekt og beslutter at hjælpe Per med at gøre drømmen til virkelighed.
Sæson 1
Om

Lykke-Per

Per har en drøm! Han vil revolutionere Danmark og gøre landet til en industrination med en helt ny måde at udnytte vind- og bølgeenergi. Men Per er forud for sin tid. Vi er i slutningen af 1800-tallet, og det er de færreste, der forstår hans ambitiøse projekt. For at realisere sig selv og sin drøm kapper Per trådene til sin strenge opvækst i det religiøse præstehjem i Jylland og rejser til København, hvor han har fået plads på ingeniørstudiet. I hovedstaden får Per kontakt til den rige jødiske familie Salomon. Pers ivrige engagement smitter af på den jævnaldrende søn i familien, Ivan Salomon, som beslutter at hjælpe Per med at realisere hans projekt. Ivan inviterer derfor den unge iværksætter ind i den velhavende og hjertevarme familie, som bugner af penge, magt og smukke kvinder. Hos familien Salomon vokser Pers projekt, og Per begynder at se muligheder i venskabet med den velstående familie. Kvinderne i familien får også et godt øje til Per, men det er den ældste datter, Jakobe, som for alvor stjæler Pers opmærksomhed. Hun er både intelligent og meget smuk, og da hun endelig overgiver sig til sine følelser for Per, har hun kun øje for ham. Kan Per ønske sig mere? Han er forgudet af sin smukke forlovede, hans livsprojekt er næsten en realitet og med det stærke bånd til den rige, jødiske familie ser Pers fremtid lovende ud. Men noget rumsterer i Per. Han kan ikke slippe fortiden og sin religiøse barndom, og da hans far dør, begynder han at se sider af sig selv, som han desperat har forsøgt at flygte fra hele sit liv. 'Lykke-Per' er en tv-serie på fire afsnit, skrevet af Bille og Anders August. Serien er instrueret af Bille August, og hovedrollen som Per Sidenius har Esben Smed, mens Katrine Greis-Rosenthal spiller rollen som Jakobe Salomon.