Syv sure mænd

Dokumentar
2 sæsoner

Hvis der er noget, som "de syv sure mænd" ikke går op i, så er det boligindretning, og hvis der er noget, som er spild af tid, så er det boligprogrammer på TV. I dette afsnit indhenter virkeligheden dem, da de seks sure skal indrette den syvendes hus, så han oplever fornyet glæde ved være i sin egen stue. For at det skal kunne lade sig gøre, må man gå drastisk til værks og løsningen er feng shui! Den flere tusinde år gamle kinesiske boligfilosofi, som i disse år går sin sejrsgang gennem den vestlige verden. Det er feng shui-konsulenten Henriette Rosendahl, som viser, hvordan energi-banerne kan genoprettes i Hans Buurs hjem.
Om

Syv sure mænd

Glæd dig til et gensyn med det kærlige og underholdende program om syv mænd omkring pensionsalderen, der udfordres på lige netop de nymodens ting, de ellers elsker at brokke sig over.