Vilkår og betingelser
opd. 10.06.13
Almindelige betingelser for køb og brug af TV 2 Play gældende pr. 10. juni 2013.
Aftalens indgåelse
Når du køber adgang til TV 2 Play, indgår du aftale med TV2|DANMARK A/S,
CVR-nr. 10 41 34 94, Rugaardsvej 25, 5100 Odense C, tlf. 65 91 91 91.
Når du har foretaget et køb, modtager du en kvittering som bevis for aftalen på e-mail eller sms. Du vil derudover modtage en kvittering hver gang, dit abonnement fornyes, hvilket sker automatisk, indtil det opsiges. På din profilside kan du se din købsoversigt, og om du har et aktivt abonnement. Derudover kan du på din profilside printe kvitteringer for alle dine køb.
Du skal være 18 år for at kunne tegne abonnement på TV 2 Play.
Abonnementer.
Et TV 2
Play Premium abonnement på TV 2 Play giver adgang til at se live-tv fra
tv-kanalerne TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 Fri og TV 2 FILM.
En stor del af programmerne vil også kunne ses som VOD (Video On Demand). Visse
serier og film er kun tilgængelige i en begrænset periode efter de har været
vist på TV. Et TV 2 Play Live abonnement på TV 2 Play giver adgang til
at se live-tv fra tv-kanalerne TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2
Fri og TV 2 FILM.
Et TV 2 Play On Demand abonnement på TV 2 Play giver adgang til at se en stor del af programmerne fra tv-kanalerne TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 Fri som VOD (Video On Demand). Visse serier og film er kun tilgængelige i en begrænset periode efter de har været vist på TV.
Et TV 2 Live abonnement på TV 2 Play giver adgang til live-signalet fra TV 2 kanalen. (TV 2s hovedkanal)
Du kan som tillæg til dit abonnement på TV 2 Play leje film som pay per view. TV 2 Play samarbejder med YouSee Cinema, og TV 2 Play-abonnenter har mulighed for at leje film fra YouSee Cinema. Når du lejer en film fra YouSee Cinema, har du adgang til den pågældende film i 24 timer fra det tidspunkt, hvor du lejer filmen. Leje af film i YouSee Cinema er kun muligt på PC.
Abonnementet på TV 2 Play er opbygget således, at det automatisk fornyes, indtil du vælger at opsige det (se opsigelsesbetingelser nedenfor). Når du tegner et abonnement, indgår du en betalingsaftale med TV 2, hvorved du accepterer, at TV 2 løbende trækker et beløb svarende til prisen for det valgte abonnement fra det kredit- eller betalingskort, som du benyttede ved den oprindelige tegning af abonnementet. Af praktiske årsager er et månedsabonnement fastsat til 30 dage, et kvartalsabonnement til 90 dage, halvårsabonnementer til 180 dage og et årsabonnement til 365 dage.
Tekniske anbefalinger
For at
benytte TV 2 Play bør man som minimum have en internetforbindelse på 2 mbit/s.
Et TV 2 Play-abonnement giver dig adgang til at se indholdet fra alle
platforme, hvor TV 2 Play forefindes. Af rettighedsmæssige årsager er der dog
programmer, som ikke er tilgængelige fra alle platforme. TV 2 Play-apps er
inkluderet i abonnementet og kan hentes i Apples danske App Store, Windows
Store og i Google Play, men det kræver et aktivt abonnement for at se
programmerne. Der kræves endvidere en dansk ip-adresse for at benytte TV 2 Play
apps.
TV 2 Play kan ses på både Windows og Mac. Det er ikke muligt at se TV 2 Play med Linux styresystem.
TV 2 Play på PC sender i automatisk tilpasset kvalitet på mellem 600-2100 kbit/s. Det vil løbende blive tilpasset udviklingen. Den oplevede kvalitet hos den enkelte bruger er afhængig af brugerens internetforbindelse og computerkraft.
Internetforbindelsen
Hastigheden på trådløse netværk kan være for lav til at se video i høj kvalitet. På trods af at en hastighedstest kan vise hurtig forbindelse, kan det være svært at opretholde en høj hastighed. Dette kan resultere i, at videoen går ned i en meget lav og grynet kvalitet. TV 2 anbefaler derfor, at du ser TV 2 Play via fast/kablet forbindelse. Du skal ligeledes være opmærksom på, at video er forholdsvis trafiktung, hvilket kan medføre, at der kan være udgifter forbundet hermed. Dette afhænger imidlertid af, hvilket internetabonnement du har.
Krav til hardware og software
Der kræves den nyeste version af Silverlight, og der kræves ligeledes den nyeste version af Firefox eller Internet Explorer. Chrome eller Safari kan benyttes.
Med hensyn til CPU kræves følgende;
· Windows: X86 eller x64 1.6-gigahertz (GHz) eller hurtigere med 512 MB RAM.
· Macintosh: Intel Core Duo 1.83-gigahertz (GHz) eller hurtigere med 512 MB RAM.
Beta-software understøttes ikke.
For en fuld liste over supporterede styreprogrammer og browsere se: http://www.microsoft.com/getsilverlight/locale/en-us/html/installation-win-SL4.html
Andet
Du skal tillade cookies og javascript for at kunne benytte TV 2 Play.
Størstedelen af vores indhold kræver DRM-kryptering, og det er derfor nødvendigt, at der i Silverlight er aktiveret overførsel og opdatering af komponenter, som er nødvendige for afspilning af beskyttet indhold.
Andre programmer på computeren kan have indflydelse på afspilningsoplevelsen, enten hvis programmerne er CPU-krævende eller har indvirkning på internetforbindelsen, herunder antivirus programmer, Netværks Proxier og debug-programmer, spil og medieredigeringsprogrammer m.m.
TV 2 kan løbende ændre sikkerhedsforanstaltninger, hvilket kan medføre ændrede krav til tilsluttet udstyr som eksterne skærme, kabling og lignende.
Windows Phone , Android, iPad, iPhone, og iPod Touch
TV 2 Play på Windows Phone, Android, iPad, iPhone og iPod Touch sender i automatisk tilpasset kvalitet på mellem 110-1800 kbps. Den kvalitet, du oplever, kan være afhængig af din internetforbindelse og computerkraft.
Internetforbindelsen
Hastigheden på trådløse eller mobile netværk kan være for lav til at se video i høj kvalitet. På trods af at en hastighedstest kan vise hurtig forbindelse, kan det være svært at opretholde en høj hastighed. Dette kan resultere i, at videoen går ned i en meget lav og grynet kvalitet. TV 2 anbefaler derfor, at du ser TV 2 Play via WiFi, når det er muligt, da det er mere stabilt end 3G.
Du skal ligeledes være opmærksom på, at video er trafiktungt, hvilket kan medføre, at der kan være udgifter forbundet hermed. Dette afhænger imidlertid af, hvilket internet-, mobil- eller dataabonnement du har.
Krav til hardware og software
TV 2 Play understøtter alle standard versioner af iPad, iPhone og iPod Touch med Apple iOS 5.0 eller nyere.
Beta versioner eller ændrede versioner af Apple iOS understøttes ikke.
Bemærk! Androidbaserede smartphones fra Samsung kan på nuværende tidspunkt (maj 2013) kun afspille on demand programmer, men ikke live tv som er DRM krypteret. TV 2 Play arbejder på en snarlig løsning.
Andet
TV 2 kan løbende ændre sikkerhedsforanstaltninger, hvilket kan medføre ændrede krav til tilsluttet udstyr som eksterne skærme, kabling og lignende.
SONY Bravia Internet TV m.m.
TV 2 Play kan ses på SONY Bravia tv, SONY Blu-ray afspiller m.v. Af rettighedsmæssige årsager kan SONY-brugere maksimalt have op til tre SONY-produkter registreret ad gangen via profilsiden på TV 2 Play. Live-tv er af tekniske årsager ikke tilgængeligt via SONY.
Spørgsmål til SONYs produkter henvises til SONY.
Geografiske begrænsninger
Af rettighedsmæssige årsager er det fulde indhold af TV 2 Play kun tilgængeligt
inden for Kongeriget Danmark. Det er derfor ikke tilladt at tilgå TV 2 Play
uden for Kongeriget Danmark med en dansk IP-adresse.
Betaling
Du skal
betale for adgangen til TV 2 Play i hele aftaleperioden.
VISA, Mastercard og Dankort udstedt i Danmark kan benyttes til betaling. SMS kan benyttes til betaling for udvalgte abonnementer. Der tillægges gebyr for SMS-betaling. Gebyrstørrelsen oplyses ved købet.
På TV 2 Play har du som abonnent mulighed for at betale for ydelser som fx filmleje ved et enkelt klik på en knap, kaldet "Hurtigkøb". Betalingen opkræves på det kreditkort, du benyttede til betaling af abonnementet. Du hæfter for alle køb, der er foretaget, så længe du er logget ind på tjenesten, og det er derfor vigtigt, du husker at logge ud af TV 2 Play, når du forlader tjenesten. Du har mulighed for at de-aktivere funktionen "Hurtigkøb" på din profilside.
Aktuelle kampagnetilbud forbeholdes nye kunder, hvorfor du ikke kan benytte sådanne tilbud, hvis du har været kunde inden for de sidste 12 måneder.
Fortrydelsesret
Til dit køb
af abonnement på TV 2 Play er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage.
Dit abonnement træder i kraft straks, du modtager kvitteringen fra TV 2, og
fortrydelsesretten vil blive regnet fra dette tidspunkt.
Du kan imidlertid kun bruge din fortrydelsesret, hvis du endnu ikke har taget dit abonnement i brug, idet du ved at tage abonnementet i brug giver afkald på fortrydelsesretten.
Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du derfor, inden du tager abonnementet i brug og inden udløbet af 14-dages fristen, meddele dette til TV 2 NETs Kundeservice.
Parternes forpligtigelser
TV 2 er forpligtet til at levere TV 2 Play, så længe abonnementsaftalen er i kraft.
Dit abonnement er knyttet til dit brugernavn og er personligt for dig. Det kan også benyttes af andre medlemmer af din husstand, men du/I kan kun få adgang til indholdet fra TV 2 Play fra en enhed ad gangen. For at forhindre misbrug kan du højst benytte 3 forskellige enheder inden for 24 timer, fx to PC'er og en iPad. Du vil blive bedt om at registrere dine enheder og kan højst benytte 5 forskellige enheder. Du kan registrere og styre, hvilke enheder der har adgang, på din profilside. Du kan udskifte en enhed hver 30. dag.
Du må ikke udsende indholdet fra TV 2 Play offentligt, og du må ikke kopiere eller distribuere indholdet fra TV 2 Play. Hvis TV 2 konstaterer eller har mistanke om, at du kopierer indhold fra TV 2 Play eller deler brugeradgangen med personer uden for din husstand, kan TV 2 uden varsel afskære din adgang til at benytte TV 2 Play, ligesom TV 2 forbeholder sig ret til at iværksætte retsforfølgning af krænkelsen.
Du må ikke omgå de sikkerhedsforanstaltninger, der er opstillet i forhold til brugen af TV 2 Play i Kongeriget Danmark og i udlandet. Dette vil blive betragtet som ulovlig brug af TV 2 Play.
TV 2 tilstræber at have tilstrækkelig kapacitet, så alle abonnenter altid kan få adgang til TV 2 Play, og TV 2 vil bestræbe sig på, at TV 2 Play er tilgængelig på alle tidspunkter. Ved live tv-udsendelser forbeholder TV 2 sig ret til at begrænse adgangen, hvis det på grund af for mange samtidige brugere anses for nødvendigt for at undgå nedbrud under udsendelsen. Der kan endvidere være enkelte programmer på TV 2s kanaler, som af rettighedsmæssige årsager ikke er tilgængelige på TV 2 Play. Brugere, som dermed afskæres fra at kunne se den/de berørte udsendelser, er ikke berettiget til nedslag i eller tilbagebetaling af abonnementet. TV 2 påtager sig endvidere ikke ansvar for tab, der måtte opstå som følge af tekniske fejl, problemer med opkobling til internettet, behandling af data i forbindelse med betaling, eller tab påført på anden måde, ligesom TV 2 fraskriver sig ethvert ansvar for tab forårsaget af, at en bruger har anvendt servicen uden at følge de tekniske kravspecifikationer eller supplerende vejledninger.
Ændring af indhold, vilkår og priser
TV 2 kan til enhver tid ændre indholdet af TV 2 Play. Ved mindre justeringer vil disse blive varslet på www.tv2.dk , mens du i forbindelse med væsentlige ændringer vil modtage en individuel varsling på den e-mailadresse, du har oplyst, eller på sms til det mobilnummer, der er tilknyttet, senest 30 dage før, abonnementet fornyes. Ændringerne medfører ikke, at du kan opsige dit abonnement med kortere varsel end fastsat i pkt. 9.
TV 2 kan løbende ændre abonnementspriserne. Ved mindre prisstigninger vil disse blive varslet på www.tv2.dk, mens du i forbindelse med prisstigninger på over 10 % vil modtage en individuel varsling på den e-mailadresse, du har oplyst, eller på sms til det mobilnummer, der er tilknyttet, senest 30 dage før, dit abonnement fornyes. Ændringerne medfører ikke, at du kan opsige dit abonnement med kortere varsel end anført i afsnittet "Ophør".
TV 2 kan løbende ændre og tilrette De Almindelige Betingelser for TV 2 Play. Ved mindre justeringer vil disse blive varslet på www.tv2.dk, mens du i forbindelse med væsentlige ændringer vil modtage en individuel varsling på den e-mailadresse, du har oplyst, eller på sms til det mobilnummer, der er tilknyttet, senest 30 dage før, dit abonnement fornyes. Ændringerne medfører ikke, at du kan opsige dit abonnement med korte varsel end anført i pkt. 9.
Ophør
Hvis du ønsker at opsige et abonnement, som er betalt med et betalingskort, skal du gøre dette via din profilside.
Når man tegner et abonnement via mobiltelefon, knyttes abonnementet til det pågældende telefonnummer, og opsigelse skal ske fra samme telefonnummer, som er anført på den kvittering, du modtog i forbindelse med abonnementsindgåelsen.
Måneds- og kvartals- og halvårsabonnementer skal opsiges senest 10 dage før abonnementets udløb, ellers løber det til og med udgangen af den efterfølgende måned.
Årsabonnementer skal opsiges senest 30 dage før abonnementets udløb. I modsat fald løber abonnementet til og med udgangen af det følgende år. Årsabonnementer kan opsiges efter 5. måned, med 1 månedsvarsel. I tilfælde af opsigelse af abonnementet, tilbagebetales forskellen på det indbetalte og det som du skulle have betalt med et abonnement af kortere varighed, svarende til den faktiske abonnementsperiode.
TV 2 live-abonnementet har en bindingsperiode på 6 måneder og kan tidligst opsiges efter 6. måned. Mindstepris for perioden oplyses under købet.
TV 2 har ret til at ophæve abonnementsaftalen, hvis du har overskredet betalingsfristen med mere end 30 dage eller på anden måde har misligholdt abonnementsaftalen.
Privatlivs- og cookiepolitik
På TV 2 Play og resten af TV 2s hjemmesider bruger vi primært cookies til webanalyser med henblik på at optimere oplevelsen på hjemmesiderne. På vores hjemmeside www.kundeservice.tv2.dk kan læse meget mere om TV 2s Privatlivs- og cookiepolitik.
Nyhedsbrev
Som kunde modtager du automatisk TV 2 Plays nyhedsbrev på din registrerede e-mailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dette på nyhedsbreve.tv2.dk.
Udover nyhedsbrevet vil vi benytte din e-mailadresse til at sende informationer om opdateringer, ændringer, tilbud og konkurrencer mv. vedrørende TV 2 Play.
Tvister
Tvister afgøres ved danske domstole og efter dansk ret.
Kontaktoplysninger
Spørgsmål vedrørende abonnementet kan rettes til TV 2 NETs Kundeservice, tlf. 89 88 12 12.
Filmstreams for leje-film leveres af YouSee A/S, Teglholmsgade 1, 0900 København C, tlf. 80 80 40 40. Spørgsmål eller klager vedrørende filmleje skal rettes til TV 2 Play og TV 2 NETs Kundeservice.

